Beliggenheden ved en af Danmarks bedste badestrande og pladsens meget høje standard, giver Dem de bedste muligheder for en vellykket campingferie på Bornholm, hvad enten I kommer med telt, camplet, campingvogn - eller vælger at leje en af vores hyggelige hytter.
I vores lille minimarked, bager vi hver morgen frisk morgenbrød og kan tilbyde et stort udvalg af dagligvarer og ikke mindst kolde is til de varme sommerdage.
Vores skønne swimmingpool med børnebassin er åben fra ultimo maj til primo september. Swimmingpoolen kan være lukket under dårlige vejrforhold.
For børnene er der en dejlig legeplads, med et stort klatretårn, kæmpe hoppepude
og "Moon-cars" i forskellige størrelser. På pladsen er der minigolf, samt en fin tennisbane med kunstgræs.
3 km til 18-hullers golfbane, og i finder 3 andre baner inden for 30 km.
I den omkringliggende natur er der rige aktivitets muligheder for hele familien, hvad enten man er til traveture eller cykelture ad de fine cykelveje som findes i området. Har I ikke selv cykler med, har vi cykeludlejning på Campingpladsen.